Daginstitutionen Orienten åbner kl. 7.15
7.15-8.00 - Der er fælles morgenmad i vores fællesrum, til de børn og medarbejdere der møder tidligt.
8.00- 9.15 - Børn og medarbejdere fordeler sig på deres respektive stuer, der tages imod flere børn, og i dette tidsrum serveres der et lille formiddagsmåltid bestående af vand, lidt brød og lidt frugt.
9.15-10.30 - Dagens forskellige aktiviteter går i gang. Vi har mange forskellige aktiviteter på programmet: kreativitet, sanseaktiviteter, bevægelse og rytmik, temauger, ture ud af huset, legepladsen, sang og musik, fællessang med børnehaven hver fredag og alt muligt andet.
10.30-11.00 - Vi spiser frokost. Vi spiser overvejende vegetarisk, økologisk og med så meget hjemmelavet mad som overhoved muligt. Vi får også kød og fisk.
11.00-12.00 - Alle børn skiftes og puttes, enten i barnevogn eller på en madras på gulvet. Der læses historie og leges færdig inden sovestunden. De børn der stadig sover to gange, puttes når de har behov, dog kan vi ikke putte børn efter kl. 14.00.
12.00-14.00 - Der soves. De første medarbejdere får fri, og om eftermiddagen er der to medarbejdere på hver stue.
14.00-14.30 - Så er det tid til eftermiddagsfrugt efter en god lur.
14.30 - 16.45 (16.15) - Om eftermiddagen er vi enten på stuen eller på legepladsen. Der er afvikling af dagen, børnene hentes løbende henover eftermiddagen, medarbejdere får fri og ved 16.15 tiden, samles vi med børnehaven. Institutionen lukkes ned med oprydning af stuer og legeplads.